Tidslinje

  • Startet

    Reklamer Ja Tak startede i 2010, med et lille hold frivillige.

    Projektgruppen

  • Møder

    Siden Juni 2010 har reklamer Ja Tak løbende holdt møder med folketingsmedlemmer fra forskellige partier.

    Reklamer Ja Tak er blevet kendt for en seriøs og faktuel dialog, for sparring og vilje til samarbejde over midten.

  • Den første aktion

    Den første aktion var en ren brevstorm af forbrugerombudsmanden.

    Aldrig før (eller siden) Reklamer Ja Tak igangsatte aktionen, var der kommet så mange henvendelser om ét emne til forbrugerombudsmanden.

    Budskabet til ham var simpelt: Pres på for at det skal være nemmere at slippe af med reklamer, og for en aktiv tilvalgsordning.

  • Første Lovforslag

    I 2011 fik Reklamer Ja Tak det første lovforslag om en aktiv tilvalgsordning fremsat i Folketinget.

  • De første film

    De første virale videoer for en aktiv tilvalgsordning kommer ud.
    Filmene hedder ‘Sukker – Nej Tak’ og sætter fokus på hvorfor man skal sige Nej Tak, til noget man aldrig har bedt om.

  • Regeringsgrundlaget

    Reklamer Ja Tak kom i regeringsgrundlaget med formuleringen:
    “Regeringen vil undersøge, om der kan etableres en ”ja tak til reklamer”-ordning. Det vil betyde, at kun de forbrugere, der aktivt tilkendegiver at ønske reklamer, vil modtage dem. Ordningen er til gavn for både forbrugere, samfundsøkonomien og miljøet.”

  • Regeringen fremsætter forslag

    I 2012 satte regeringen gang i undersøgelserne om en Ja Tak ordning kunne indføres i Danmark

  • Blokeret af EU

    EU-kommissionen kom d. 1 Juni 2012 med sin konklusion: At en Ja Tak ordning var imod direktiv om urimelig handelspraksis.
    Mod Reklamer Ja Tak’s gode vilje, kom der i stedet et kompromis om en miljøafgift på reklamer, hvilket udelukkende kan medføre højere priser på dagligvarer.

  • Fundraising og møder

    Da en international kampagne var mere end vi havde råd til, begyndte vi aktivt at søge penge, og begynde at planlægge en EU-kampagne.

    Løbende holdt vi også møder med politikere, NGO’er og virksomheder i ind- og udland.

  • SuperBrugsen opfordrer til at sige ‘nej tak’

    Superbrugsen opfordrede i samarbejde med Reklamer Ja Tak, på forsiden af deres tilbudsavis til at sige ‘Nej Tak’ til reklamer, under overskriften “Skal denne tilbudsavis være din sidste?”

  • En ny strategi ligger klar

    Reklamer Ja Tak lancerer den nye kampagne ‘Opt-In’, der skal gøre en Ja Tak ordning i hele Europa mulig.
    Forslaget er at ændre Direktivet om Urimelig Handelspraksis fra et Totalharmoniserings- til et minimums-direktiv.

  • Status pt.

    Reklamer Ja Tak, rejser ofte til Bruxelles og Strassbourg for at holde møder, samtidig med at de også holdes med danske folketingspolitikere.

Udgangspunktet

I februar 2010 kom Philip Hahn-Petersen på en genial idé, og hurtigt strømmede der en lille gruppe aktive til kampagnen, dette førte til at Philip d. 15. marts 2010 kunne præsentere holdet ovenfor med disse ord:

“Det er med stor glæde at jeg  kan præsentere Ja Tak Teamet her på siden. Kampagnen ledes nu af en lille gruppe ildsjæle og vi kan prale af at være en yderst mangfoldig gruppe både hvad angår kompetencer, alder, baggrund og motivation for at deltage i projektet.”

Siden da har der været en smule udskiftning, og der er sket virkelig meget, hvoraf noget af det kan ses her til venstre, dog arbejder vi stadig for det samme, både i ind og udland!

Årsagen

I Danmark er der en helt særlig kultur for tilbudsjagt. Denne kultur er baggrunden for de trykte reklamers voldsomme udbredelse. En dansk husstand modtager årligt over 60 kg husstandsomdelte reklamer. Det pudsige ved reklameordningen som den er nu, er at man som udgangspunkt er tilmeldt reklamer, medmindre man aktivt siger nej tak. Det betyder at alle de danskere der ikke lige får taget sig sammen til at vælge reklamerne fra, men måske ikke gider læse dem eller bare er ligeglade også modtager dem. Det er et helt unødvendigt  papirspild. Lad i stedet dem der virkelig ønsker reklamer sige aktivt ja tak.

Vi har intet imod tilbudsaviserne, dem der trykker, distribuerer dem, eller dem der læser dem. Vi er imod det voldsomme ressourcespild der opstår, fordi så mange reklamer ikke bliver læst af modtagerne. Den logiske løsning er derfor, at kun folk der ønsker reklamer nok til aktivt at tilmelde sig reklamer skal modtage dem.

Hovedmål

1) At få gjort reklamer til et aktivt tilvalg med indførelsen af et Reklamer Ja Tak skilt i stedet for et Reklamer Nej Tak skilt

2) At få husstandsomdelte reklamer omfattet af markedsføringslovens §6 så det fremover bliver ulovligt at sende reklamer ud medmindre modtageren selv har anmodet om det, præcis som det gælder for emails.

3) At få ændret i totalharmoniserings-direktivet om urimelig handelspraksis der blokerer for en aktiv tilvalgsordning.

Alternativet

Der findes en løsning der er til fordel for både miljø, borgere og fremadsynede virksomheder. Fremtidens distribution af reklamer bør fungere efter en fleksibel tilvalgsordning, hvor den enkelte borger selv tilvælger nøjagtig de tilbudsaviser de ønsker at modtage. På den måde sikre vi at borgerne kun får relevante tilbud og at miljøet skånes for et overvældende ressourcespild. Eksponeringsværdien og målbarheden af den enkelte annonce vil tilmed stige, fordi reklamerne kun vil blive læst af potentielle kunder. Tilmed vil implementeringen af sådan et system ikke være omkostningsfuldt for Post Danmark, fordi de allerede har maskinel sortering.