Nyt værktøj

Reklamer Ja Tak kan nu med stolthed præsentere, vores nye service hjemmeside.

Hjemmesiden hedder reklamefejl.dk.

Servicen ligger i at enhver kan fejlmelde deres reklamer, eller administrere deres reklamer.

Vi håber at du vil bruge denne nye service, da den er en god udbygning af Reklamer Ja Taks Smartphone-app DitValg.

Reklamer Nej Tak

Reklamer Nej Tak-mærket er stadig gyldigt

Du skal derfor blot lade mærket sidde, hvis du ikke ønsker tilbudsaviser.

Det nuværende ‘Reklamer Nej tak’-klistermærke (2014-2015) gælder fortsat.

Du skal derfor ikke foretage sig noget, men blot lade klistermærket sidde, hvis man fortsat ikke ønsker at modtage reklamer.

Du modtager automatisk et nyt klistermærke, når det gamle skal udskiftes.​

image

Nej tak – Fremtidens reklameordning skal ikke bygge på myter!

[Opdateret 8/3-2016]

 

Af Peter Huggler, Daglig leder

En spøjs alliance mellem direktør for den grafiske brancheforening GRAKOM Thomas Torp, og FK-distribution har den holdning, at det er virksomhedernes ret at tvinge folk til at modtage deres adresseløse forsendelser – såfremt de ikke selv siger “Nej Tak”.

Dét er Reklamer Ja Tak stærkt uenige i!

Alliancens synspunkter bygger først og fremmest på myter, og manipulerede fakta, når det kommer til tryksagers miljøbelastning, men også på en misforstået opfattelse af markedet for husstandsomdelte reklametryksager.

I Reklamer Ja Tak er vi meget positive over for den nuværende dialog omkring, hvordan man bedst muligt sikrer, at forbrugerne får præcis de reklamer, som de ønsker.

Vi ser endvidere gerne en modernisering af ”Reklamer – Nej Tak”-ordningen til gavn for både forbrugerne og den fri konkurrence, men dialogen om en fremtidig løsning må bygge på fakta – ikke myter og misforståelser.

Den myte som GRAKOM fører an med, er at det er bedre for miljøet at distribuere adresseløse forsendelser, end at læse dem digitalt. Dette er lodret forkert!

Vores erfaringer viser, at forbrugerne tror det er uoverskueligt, at skulle framelde sig tilbudsaviser, og at det kræver besøg på posthuset med pas mv.
Endvidere så finder forbrugerne det uoverskueligt at klage over fejldistributioner. Dette har Reklamer Ja Tak derfor gjort op med!

Vi har samlet alt der er nødvendigt på én hjemmeside: Reklamefejl.dk og opbygget en smartphone-app der hedder DitValg – for det mener vi oprigtigt at tilbudsaviser ér.

Vi benytter os af fakta, men disse fakta skal være ærlige, og ikke basere sig på at man køber en computer (stationær i 2004), udelukkende til at læse reklamer på.

Vi håber at folk vil tage vel imod vores service-sider, og at vi kan hjælpe endnu flere med at kræve deres postkasse tilbage!

 

1,45 millioner husstande (47,46 %) har i dag tilmeldt sig ordningen, hvoraf nogle har tilmeldt sig enkelte reklamer hos distributørerne. Dette er en rekord, der snart gør nej tak-ordningen illegitim, og kræver en aktiv tilvalgsordning, administreret af f.eks. Post Danmark.

Alt i alt står det klart, at danskerne er igang med at tage stilling. De danskere, der ikke ønsker at modtage reklamer, mener reklamerne er svære at slippe for, og har derfor brug for en aktiv tilvalgsordning. Det mest rimelige, indtil vi får en aktiv tilvalgsordning, er derfor ét tilmeldingsskema til alle ordningerne, om de hedder Reklamer og Gratisaviser Nej Tak, Nej Tak+, Permission Service, eller noget helt tredje.

Dette tilbyder vi gennem reklamefejl.dk og DitValg- men vi håber dog på en bedre løsning.

Faktum er, at rigtig mange er utilfredse – undtagen måske FK-distribution, Thomas Torp og hans Brancheforening.

Skal vi så bare lade det hele ligge, og håbe på gode resultater? Nej, det skal vi naturligvis ikke!

Landets forbrugere har krav på en stærk og transparent ”Reklamer – Nej Tak”-ordning, hvor den enkelte forbrugers ønske til, hvilke reklametryksager, man ønsker, er i centrum. Samtidig skal vi styrke arbejdet for en aktiv tilvalgsordning, og en lettere adgang til at slippe for reklamerne man ikke ønsker!

Det vil Grakom ikke arbejde for, men dét vil Reklamer Ja Tak.

Christiansborg-oplyst1

Breaking News

Opdateret 28/12-15

Det viser sig at være muligt for folketinget, at indføre en aktiv tilvalgsordning for husstandsomdelte reklamer i Danmark.

Efter flere måneders arbejde, hvor vi sammen med nogle af landets skrappeste juridiske rådgivere, har gennemgået alt fra EU-direktiver over betænkninger og udvalgsspørgmål til traktater, har vi endelig fået identificeret hvordan det gøres i praksis.

Det er grundet, “EU’s totalharmoniseringsdirektivet om urimelig handelspraksis” udformning; ikke muligt at indføre en aktiv tilvalgsordning begrundet i forbrugerhensyn, eller andet der kan begrænse adgangen til det frie marked.

Dog er der visse hensyn, som jf. EU-kommisionen gør det muligt at indføre enten Ja Tak-ordning, deriblandt finder vi miljøhensynet.

Der kan læses meget mere om hvordan man implementerer det, i vores analyse: Reklamer Ja Tak – Hvordan man indfører en Ja Tak-ordning. (PDF-fil)

Husk i øvrigt, at du hjælper os meget, ved at downloade og benytte vores app DitValg, der som den første smartphone & tablet-app lader dig klage over fejldistribution, og manglende respekt for dit Nej Tak-skilt.

Ved at downloade DitValg, hjælper du os med argumenter, og til at få et mere retvisende billede af reklamesituationen i Danmark, og mulighederne for at forbedre den nuværende ordning.

Derudover hjælper den dig naturligvis også, til at kræve din postkasse tilbage, samt med at klage til de rette myndigheder!

14. december

Gør dig klar til snevejr!

Hvis sneen ikke vil slippe skovlen, så gnid den på både for og bagside med en rest af et stearinlys. Sneen vil slippe skovlen lettere, og dovenskab er nu engang verdens fryd!