50% siger nu Nej Tak til Reklamer

Der er store og der er små milepæle, men de har alle det til fælles at de er milepæle. En af de milepæle runder vi i dag. Milepælen ligger i, at fra i dag har 50 % af alle danske husstande et “Reklamer Nej Tak” klistermærke på døren.
Hos organisationen Reklamer Ja Tak mødes nyheden om de 50 % med en tør konstatering fra den daglige leder, Peter Huggler:
“Det bør vække eftertanke, at over halvdelen af landets befolkning nu aktivt skal sige “Nej Tak” til fysisk besvær, unødvendig CO2-udledning og de daglige gener, ingen af dem har bedt om.”

Reklamer Ja Tak, en miljø-organisation der siden 2010 har arbejdet for at erstatte den nuværende fravalgsordning med en aktiv tilvalgsordning for de glitrede sider, mener, at det sidste valide argument for en Nej Tak-ordning forsvinder med dagens tal.

“Hvis man aktivt skulle tilmelde sig reklamer, i stedet for at framelde reklamer, ville det være bedre for miljøet, for borgerne og for vores pengepung. Vi ønsker ikke at forbyde reklamer, for vi ved, at en minoritet rent faktisk ønsker reklamer. Lad dog de folk, der virkelig ønsker reklamer, sige Ja Tak, og ikke tvinge alle os andre til at sige Nej Tak. Det nuværende system virker ikke. Flertallet skal direkte takke for, at deres dyre postkasse ikke bliver overfyldt”, siger Peter Huggler.

I regeringsgrundlaget for Regeringen Thorning-Schmidt var der indskrevet en undersøgelse af mulighederne for at indføre en sådan ordning. Dette blev dog oprindeligt forhindret af EU, men de har siden blødt op på dette område. Nu vil EU ifølge et svar til Christel Schaldemose acceptere en sådan ordning, hvis den bliver indført på baggrund miljøhensyn – ud fra ny videnskabelig evidens. Dette belæg mener Reklamer Ja Tak man kan finde i undersøgelserne omhandlende CO2-udledningen fra tilbudsaviser, lavet af DTU-miljø.

“Vi ønsker en aktiv tilvalgsordning. Selv hvis vi tager de lave tal, den grafiske branche godtager, er der er klar evidens for, at Danmarks CO2-udslip kan reduceres meget, hvis reklamer bliver til et aktivt tilvalg. Spørgsmålet er nu: Vil politikerne gøre noget for de danske borgere – ved at gøre noget godt for miljøet og klimaet?”, konkluderer han.

Fakta om Reklamer:

En dansk husstand modtager omkring 60 kg. reklamer om året, afhængigt af bopæl.
En dansk husstand sparer 140 kg. CO2, når den ikke modtager reklamer, og 75 kg. CO2, når den læser reklamerne online (DTU-miljø, LCA).
22 % af de reklame-modtagende husstande ønsker ikke husstandsomdelte reklamer, ifølge branchens tal.
Flere virksomheder, heriblandt trykkerier og supermarkeder, har været ude og anbefale en Reklamer Ja Tak-ordning.
Blandt de mest downloadede danskudviklede APP’s er de digitale tilbudsavis-applikationer, med over 1,3 millioner hentninger.

Foto: Veronika Skotting

Pressemeddelelse: Post Danmark vil gøre det sværere at sige “Nej Tak”

 

I disse dage forhandles der om en ny Nej Tak-ordning, som kommer til at have vidtrækkende konsekvenser for de danske forbrugere og for deres ret til at sige Nej Tak til reklamer.

Post Danmark (og dermed moderselskabet PostNord) har under forhandlingerne om den nye Reklamer Nej Tak-ordning meddelt, at de vil skabe ændre det system de administrerer, så man fremover skal bruge NemID for at tilmelde sig Reklamer Nej Tak.

Miljø- og forbrugerorganisationen Reklamer Ja Tak, der siden 2010 har arbejdet for bedre forhold for forbrugere og miljø, blandt andet gennem den meget omtalte Reklamer Ja Tak-ordning, hvor reklamer bliver et aktivt tilvalg (frem for et aktivt fravalg), er meget kritiske over for, at Post Danmark vil gøre det sværere at sige Nej Tak til reklamer.

Daglig Leder i Reklamer Ja Tak, Peter Huggler kommenterer situationen:

>>Vi ser naturligvis meget kritisk på, at Post Danmark ønsker at gøre det sværere at sige Nej Tak. Vi vil gøre det nemmere for forbrugerne. Vi stiller dagligt spørgsmålet: “hvorfor sige Nej Tak, til noget du aldrig har bedt om?”. Så vi mener selvfølgelig, at det skal være nemt og enkelt at sige Nej Tak. Man skal ikke kræve NemID eller andre besværliggørende mellemled.<<

Peter Huggler forudser, at Nej Tak-sigere vil blive lagt hindringer i vejen:

>>På én måned sagde én procent mere af de danske husstande Nej Tak til reklamer. Så vi kan godt se Post Danmarks fidus ved at reducere antallet, der siger Nej Tak. Det er jo bl.a. Post Danmark, der tjener fedt på reklamerne. Det er dog stærkt problematisk, hvis de kommercielle interesser får lov til at veje tungere end hensynet til miljø- og forbrugerrettigheder.<<
Reklamefakta:
[49,27 % af alle danske husstande har et Reklamer Nej Tak-skilt på postkassen.
15. Maj var tallet 48 %, der sagde Nej Tak til reklamer.
En husstand uden et Nej Tak skilt modtager 31.490 sider, eller over 60 kg. papir årligt.
Den samlede reklamemængde for Danmark er over 74.000 ton papir.
I dag findes der adskillige måder at framelde reklamer, blandt andet selekterede fravalgsordninger.
Hver husstand kan spare 140 kg. CO2, hvis de tilmelder sig Reklamer Nej Tak.
En Ja Tak ordning nyder bred opbakning fra Alternativet og rød blok, i erhvervslivet og blandt danske forbrugere.]

image

48 % siger nu Nej Tak til reklamer

Mere end 48 % af danske husstande har nu et Reklamer – Nej Tak skilt klistret på postkassen, dette er en stigning fra 17 % i april 2010.
En dansk husstand uden et Nej Tak-klistermærke, modtager mellem 60 og 65 kg papir årligt, hvilket i følge en undersøgelse fra DTU udleder 140 kg CO2.

Udviklingen sker alt imens der er forhandlinger om den nye Nej Tak ordning hos Forbrugerombudsmanden, rundt om bordet sidder én repræsentant for forbrugerne, elleve repræsentanter for erhvervslivet, hvilke bestemmer retningslinjerne for omdelingen af de glitrede sider.

Reklamer Ja Taks daglige leder, Peter Huggler, kommenterer udviklingen:

>>Hos Reklamer Ja Tak, er vi lidt ambivalente omkring udviklingen. Det er naturligvis godt at så mange får sagt Nej Tak, men det er da fjollet at man skal takke for at slippe af med de 65 kg papir, man aldrig har bedt om. Reklamer bør udelukkende være for dem der ønsker dem, og ikke for andre. <<

>> Det er da fjollet, når vi nu fra undersøgelser ved, at de fleste ikke ønsker at modtage reklamer, hvorfor køber Forbrugerombudsmanden så erhvervslivets præmis, om at de skal kunne presse deres fysiske spam ned over hovedet på borgerne? Som borger har du betalt for din postkasse, så det må være dig, der skal give dem lov til at fylde din postkasse! <<

Reklamer Ja Tak er en dansk miljø- og forbrugerorganisation, der siden 2010 har arbejdet for en aktiv tilvalgsordning for reklamer (en Ja Tak-ordning). Reklamer Ja Tak er i en løbende dialog med interessenterne på markedet, og har bl.a. Udviklet en smartphone app “DitValg”, der skal gøre det lettere for forbrugere at sige Nej Tak, indtil Reklamer Ja Tak ordningen er på plads.

 

image

#DerforJaTak

Hos Reklamer Ja Tak, mener vi ikke at du skal takke for at slippe for reklamerne.
Derimod skal du sig Ja Tak, hvis du ønsker reklamer men desværre mener store dele af branchen noget andet!

Reklamer Ja Tak vil derfor gennem kampagnen #DerforJaTak ligge et pres på de forhandlinger, om den nye Nej Tak ordning, der lige nu foregår.

Kampagnen løber over den næste måned, og skal sende et simpelt budskab: Vi vil have vores postkasser tilbage, og siger #DerforJaTak

Kampagnen består af 15 budskaber, alle bakket op fakta. Budskaberne er simple begrundelser for hvorfor reklamer skal være et aktivt tilvalg.

 

De første 5 præsenterer vi i dag:image

imageimageimageimage

Fra vor frue plads

Spar 31.490 sider

I følge iCoCo, landets førende analyse institut når det kommer til reklamer, sparer du med dit nej tak skilt, over 31.490 sider.

Det er mange ture til genbrugscontaineren!

Hvis du ikke ønsker reklamer, kan du med fordel benytte Reklamefejl.dk.