Billede2

Nye beregninger

Nu kan vi endelig beregne hvor meget papir og CO2 der kan spares ved indførelsen af et Reklamer Ja Tak skilt og det er ikke så lidt endda!

Mediebureauet IUM lavede fornyligt en undersøgelse af hvor mange danskere der vil modtage husstandsomdelte reklamer hvis det lykkes at få indført et Reklamer Ja Tak skilt. Undersøgelsen viste at blot 40% af befolkningen vil tilmelde sig ordningen og dermed vil andelen af danske husstande der modtager reklamer falde med 38% fra de nuværende 78%. Efter at DTU og Vestforbrændingen fik foretaget en LCA (livscyklus analyse) af husstandsomdelte reklamer kender vi også CO2 udledningen pr. kg reklamer.

Derfor kan vi beregne den samlede besparelse det vil give at indføre en Reklamer Ja Tak ordning på forbruget af nyt papir. Den er på 53.804 ton årligt.

Samt den potentielle CO2 besparelse det vil give. Den er på 123.749 ton CO2 årligt.

Nedenfor kan du downloade den fulde oversigt over fakta og beregninger inklusiv kildehenvisninger:

Reklamer_Fakta&Beregninger_01.11.11

Kommentarer

kommentarer