image

48 % siger nu Nej Tak til reklamer

Mere end 48 % af danske husstande har nu et Reklamer – Nej Tak skilt klistret på postkassen, dette er en stigning fra 17 % i april 2010.
En dansk husstand uden et Nej Tak-klistermærke, modtager mellem 60 og 65 kg papir årligt, hvilket i følge en undersøgelse fra DTU udleder 140 kg CO2.

Udviklingen sker alt imens der er forhandlinger om den nye Nej Tak ordning hos Forbrugerombudsmanden, rundt om bordet sidder én repræsentant for forbrugerne, elleve repræsentanter for erhvervslivet, hvilke bestemmer retningslinjerne for omdelingen af de glitrede sider.

Reklamer Ja Taks daglige leder, Peter Huggler, kommenterer udviklingen:

>>Hos Reklamer Ja Tak, er vi lidt ambivalente omkring udviklingen. Det er naturligvis godt at så mange får sagt Nej Tak, men det er da fjollet at man skal takke for at slippe af med de 65 kg papir, man aldrig har bedt om. Reklamer bør udelukkende være for dem der ønsker dem, og ikke for andre. <<

>> Det er da fjollet, når vi nu fra undersøgelser ved, at de fleste ikke ønsker at modtage reklamer, hvorfor køber Forbrugerombudsmanden så erhvervslivets præmis, om at de skal kunne presse deres fysiske spam ned over hovedet på borgerne? Som borger har du betalt for din postkasse, så det må være dig, der skal give dem lov til at fylde din postkasse! <<

Reklamer Ja Tak er en dansk miljø- og forbrugerorganisation, der siden 2010 har arbejdet for en aktiv tilvalgsordning for reklamer (en Ja Tak-ordning). Reklamer Ja Tak er i en løbende dialog med interessenterne på markedet, og har bl.a. Udviklet en smartphone app “DitValg”, der skal gøre det lettere for forbrugere at sige Nej Tak, indtil Reklamer Ja Tak ordningen er på plads.

 

Kommentarer

kommentarer